Fair Cykling-logo Facebook-logo

Regler for sponsorløb

Løbet starter og slutter på Frederikshøjvej ud for atletikstadionet. Vi kører ad Frederikshøjvej, Stadionvej, Grønningen, Slotsalleen og Parkvej. En rute på ca. 3,33 km.
Løbet støtter den enkelte rytter og klubben. Pengene vil blive brugt til at støtte rytterne i deltagelse i træningslejr, deltagelse i løb og til brug for køb af udstyr.

Hver sponser støtter en navngiven rytter i en time og der støttes med et forudbestemt beløb pr. km. rytteren når på den time.
25, 50, 75 eller 100 kr. pr. km.
Vi forventer, at rytterne kører mellem 25 og 35 km på en time.

De penge rytteren tjener hjem kommer til at stå på klubbens konto. 50 % bliver mærket den enkelte rytter og de andre 50 % ryger i klubbens fælles kasse og vil blive brugt til at arrangere begivenheder, der kan gavne klubsammenholdet.
Rytternes penge bliver udbetalt på den måde, at rytterne kommer med deres boner på købt udstyr. Vi gør her opmærksom på at cykler og udstyr hvor der skal gives refusion for, skal være købt hos Fagerberg cykler. Hos Fagerberg Cykler får rytterne i forvejen minimun 10 % rabat, hvis de har en gyldig licens. Pengene kan ydermere bruges til at få refunderet udgifter til løb og træningsophold.
Hvis rytteren rejser fra klubben tilfalder pengene klubben.
Rytterne skal selv ud skaffe sponsorer. Dette gør de ved først at foreslå nogle virksomheder og derefter koordinerer vi således, at der ikke er flere der spørger den samme virksomhed. Det er vigtigt at de ikke spørger virksomhederne førend vi har koordineret det.