Fair Cykling-logo Facebook-logo
d. 20/01 2014

Team Pressemeddelse

Team Bravida - Georg Berg

Pressemeddelelse

Slagelse Cykle Ring i spidsen for junior team.

Team Bravida – Georg Berg – junior Cykle team.

Slagelse Cykle Ring har I over et halvt år arbejdet på højtryk, for at få kabalen omkring etableringen af et junior team I cykling, til at gå op.

”Finde en cheftræner/sportsdirektør, der har noget erfaring med i bagagen, det var første punkt”, fortæller Mogens Lindstrøm, den ene af to team manager for det nye team. ”Her sagde Morten Christiansen heldigvis ja, til at være en del af dette projekt. Da Slagelse Cykle Ring ikke selv har ryttere nok til et team, så skulle der spørges rundt i landet. Det er ikke det nemmeste, at skulle samle ryttere til et nyt team, men nogle meget talentfulde ryttere sagde ja tak til det forelagte fra Slagelse Cykle Ring, så var vi i gang”, fortæller Mogens Lindstrøm.

”Der manglede stadig nogle ryttere til holdet og noget erfaring omkring team arbejde”, da Mogens Lindstrøm til et cykelløb i september, sådan taler lidt med Per Chr. Jensen fra Vejen BC, som har erfaring med team cykling gennem Team Comentor – Ribe cykellager. ”Vi får en god snak” fortæller Mogens Lindstrøm ”og enes om et møde, hvor Adm. direktør i Georg Berg, Christian Berg, også deltager og derefter bliver vi enige om, at Per, Christian og jeg, vi danner ledelsen i det kommende team. Per har 3 ryttere med fra Vejen BC, så det bliver til et samarbejde, som skal gøre, at Team Comentor – Ribe Cykellager fortsætter succesen, 3 bedste team i 2013, men nu med en ny sponsorkreds, nyt navn og ledelse omkring teamet”.

 

Et samarbejde mellem Slagelse Cykle Ring og Vejen BC samt en ny sponsorkreds gør, at der nu sker en del ændringer hos det ambitiøse team. Teamet bliver forankret i Slagelse Cykle Ring, men med support og ledelseskræfter fra Vejen BC.

Team Comentor – Ribecykellager nedlægges ikke, men fortsætter rejsen og opbygger det nye team på baggrund af erfaringer, resultater, talentudvikling m.v. fra det gamle team. Teamet har fået mange nye sponsorer og enkelte af de gamle holder stadig ved.

Vi sætter fortsat overliggeren højt, fortæller teammanager Per Chr. Jensen. Det betyder blandt andet at truppen fortsat bliver på det maksimale antal rytter som er 9. Vi har pt. 8 ryttere, men har plads til en 9. rytter. Vi har endvidere indgået et samarbejde med Skjelde Cycling/team Cult Energy – Vital Water. ”Skjelde Cycling/Team Cult Energy - Vital Water har en kæmpe erfaring inden for talentudvikling og cykelsport. Det er derfor fantastisk for et hold som os, at kunne trække på support fra Team Cult Energy – Vital Water for så vidt angår talentudvikling, sponsorpleje, materiel m.v.”, udtaler Team Manager Per Chr. Jensen.

 

Vi har endvidere indgået et samarbejdet med BikeBuster i Kolding, der er en cykelforretning med indgående viden omkring cykler og cykling. Kim Lambæk og Ole Thomsen, fra BikeBuster i Kolding ser frem til samarbejdet med teamet. "Vi støtter op om det spændende projekt, og ser frem til, at vores produkter bliver afprøvet i de store løb i Danmark og i udlandet".

Bravida og entreprenørfirmaet Georg Berg bliver de bærende sponsorer og her er Adm. Direktør Christian Berg begejstret for at blive en del af cykelsporten. ”Jeg er glad for at være en del af et cykelteam hvor dedikation, vilje og engagement er en væsentlig bestanddel”.

Selv om der sker mange ændringer, så er ledelsen omkring teamet kompetent og ambitiøs. ”Den nye træner og sportsdirektør, Morten Christiansen, som selv har haft en meget flot cykelkarriere er lidt af et scoop. Vi er glade for samarbejdet med Morten, der med sin store erfaring og kendskab til cykelsporten er en vigtig brik i at skabe udvikling hos rytterne". Udtaler Team Manager Mogens Lindstrøm og fortsætter:

”Truppen består af Louis Sørensen, Jonas Hougaard Jensen, Mikkel Fenneberg, Thomas Henningsen, Søren Pedersen, Nikolaj Jeppe, Mads Torp og Lasse Holmgaard. Jonas Hougaard Jensen og Mikkel Fenneberg er junior landsholdsryttere og flere af de andre ryttere i truppen, var i talent truppen som U17 ryttere, så vi har en god mavefornemmelse, for disse ryttere og tror på gode resultater”.

"Selv om vi har høje ambitioner, så tænker vi fortsat den langsigtede udvikling for rytterne. Vi er et ungt hold hvorfor vi skal bruge det første år til at lærer og udvikle os, for så at være et af de toneangivende hold i år 2”, siger sportsdirektøren for Team Bravida – Georg Berg, Morten Christiansen.

 

Team Bravida – Georg Berg. Første gang de var sammen og samtidig så deres team cykel. Fra Venstre: Lasse Holmgaard, Søren Pedersen, Mads Torp, Nikolaj Jeppe, Louis Sørensen og Thomas Henningsen. Jonas Haugaard jensen og Mikkel Fenneberg mangler, de er til landsholdstræning.

Team manager Mogens Lindstrøm fortæller ”Sæsonen er planlagt til, at der skal køres løb hver weekend, der skal være fuld fokus på den danske Lindberg Sports Cup, de to store internationale danske etapeløb Youth Tour og Tour de Himmelfart, de danske mesterskaber ved Faaborg, har stor bevågenhed for Team Bravida – Georg Berg. Ud over de danske løb, så stiller teamet også til start i løb i Tyskland, Holland og Belgien.

Med udelukkende nye ryttere på teamet, fra forskellige klubber, så er det sociale vigtigt, så der er flere træningssamlinger hen over vinteren, de er henlagt til Idrætsefterskolen BGI Akademiet, der er super faciliteter, så der skal kun tænkes cykling og fællesskab. Sidst i marts er der en uges træningslejr i Frankrig, så selvom det er nyt for Slagelse Cykle Ring, at stå i spidsen for et junior team, så har samarbejdet med  Vejen BC gjort, at alt omkring teamet er helt i top, så rytterne kan koncentrerer sig fuldt ud om deres cykelløb”.

Yderligere info:

Team Manager Mogens Lindstrøm, mobil 23 45 37 43

Team Manager Per Chr. Jensen, mobil 20 48 93 98


Tilbage